Emaljeskilte fortæller kulturhistorie fra en tid, hvor reklame i modsætning til i dag kunne vare i årtier. I næsten 100 år var emaljeskilte opsat overalt i det offentlige rum: På facader hos købmænd og tobakshandlere, kiosker og specialforretninger, samt på banegårde og pakhuse. Det blev reklameret for alt fra Adamas cigaretter, øl og sodavand, is, barberblade, korsetter, varehuse, elpærer, ja for hundredevis af varer og tjenesteydelser i enhver afskygning. Emaljeskilte nåede deres største udbredelse i mellemkrigstiden. Forbrugssamfundets acceleration fra slutningen af 1950’erne fjernede derefter gradvist grundlaget for den langtidsholdbare reklameform, og hovedparten af emaljeskiltene blev nedtaget i 1960’erne. I dag er emaljeskilte blevet populære samlerobjekter.